Hej Verden!

Seriously?

“Hej Verden!”?

Det er den overskrift, Bloggers Delight automatisk foreslår, at jeg bruger til mit første indlæg her på sitet. Og det er da sikkert også et udmærket forslag.

Øh …

… hvis ikke det var, fordi fucking alle ANDRE bloggere jo nok får serveret den SAMME udmærkede potentielle overskrift til DERES første indlæg.

Så kan man jo reflektere lidt over, hvor mange bloggere der mon opererer herinde. Og hvor mange indlæg der mon så findes med lige præcis DEN overskrift. Hvor originalt, haha 😀

ELLER

Også har alle andre bloggere herinde haft præcis den samme tanke, hvorfor dette indlæg måske er det ENESTE indlæg, der hedder sådan.

Sandheden ligger sikkert et sted derimellem.

Nå, men jeg er her ikke for at filosofere over autogenererede overskrifter, og jeg vælger at beholde overskriften, som den står. Mest fordi jeg aldrig før har skrevet et blogindlæg med en overskrift, som andre genier har udtænkt for mig.

Nu videre.

Let me introduce myself:

Jeg er Slaskepat.

Som navnet måske antyder, er jeg kvinde og har et par år på bagen. Fysisk altså. Mentalt svinger jeg inden for et spektrum af nogle årtier. Somme tider er jeg egentlig ganske alderssvarende og reflekteret. Og somme tider kunne jeg lige så godt sidde på bagerste række i 2.B.

Men jeg er i hvert fald ikke nybegynder i ret meget.

Det skulle da lige være at sove under dobbeltdyne. Det begyndte jeg på sidste år. Den fucking BEDSTE beslutning i nyere tid, for at glide ind under den er som at lægge sig til at sove midt i et kæmpe vatlandskab, hvor man ikke behøver frygte, at en eller anden idiotisk legemlig ekstremitet upåagtet skal begive sig udenfor og fryse som en skaldet hund i en tynd snor 😀

Under denne dobbeltdyne ligger jeg i ske. Med min smukke hustru, som hedder Anne-Mette.

Vores husstand består derudover af Erling, Pelle og Agnes, som er de tre misser på matriklen, der rent faktisk er kattedyr.

Vi bor i en villa i en forstad til metropolen Randers. Og ja, jeg ved udmærket, at folk småfniser lidt i krogene, når jeg siger Randers. For Randers er i offentligheden ikke synderlig street cool.

Men jeg er godt tilfreds. Vi har et pænt stort sortiment af butikker, caféer, restauranter og forskellige former for kulturliv foruden en skøn natur med både skov, fjord og flod (jeps, Gudenåen er rent faktisk en flod og tilmed den eneste i hele kongeriget). Samtidig er byen et trygt og overskueligt sted. Og sidst, men ikke mindst: Her er billigt at bo. Så har man også råd til at forsyne livets kage med lidt flødeskum nu og da.

Så yeah, det er sgu fint.

Jeg er mor til fire: Barn 1, 2, 3 og 4. Eller Marie, Peter, Mads og Mette, om man vil. På 30, 28, 25 og 19.

Marie bor i Aarhus, er lærer og underviser i engelsk og tysk på en efterskole.

Peter bor på Frederiksberg, er kemiingeniør fra DTU og er ved at tage en ph.d i noget, jeg ikke forstår.

Og Mads har natarbejde i en lagerbygning på Aarhus Havn, hvor han flytter rundt på frosne fisk i minus 25 grader. Det gør han, fordi han er ved at spare sammen til en pilotuddannelse. Når Mads ikke kører rundt i sin store dybfryser og flytter fisk, er han frivillig bartender på en bar i Aarhus midtby.

“Lille” Mette blev student i juni og er næsten lige flyttet over til sin far i Charlottenlund. Der arbejder hun i en vuggestue for at skrabe penge sammen til en rejse til Costa Rica, Equador og Galapagos til foråret.

Selv er jeg lærer og underviser i engelsk og tysk på en folkeskole i en mindre provinsby 64 kilometer fra min bopæl.

(Nu er det så, at den opmærksomme læser nok har bemærket, at jeg beskæftiger mig med præcis det samme som Ældstedatteren Barn 1, men jeg vil lige påpege, at JEG tilfældigvis kom først ;-))

Og det er lidt langt at køre. Men faktisk også fint. For hvem fanden har lyst til at løbe ind i nuværende og tidligere elever og/eller deres forældre igen og igen i sin fucking fritid? Not me. Jeg GIDER ikke møde den slags personager, når jeg handler i Rema1000. For det kommer ikke dem ved, om jeg køber rødvin på en tirsdag. Eller flæskesvær.

Om sommeren kan jeg lide at spille tennis med fruen. Eller sejle på mit paddleboard. Sammen med fruen. Såfremt vi ikke er ude at vandre i Guds grønne natur, det billige lort.

Om vinteren læser jeg, mens fruen strikker. Eller også lægger jeg måske puslespil, mens jeg drikker kaffe eller gintonic og hører podcasts sammen med … ja, gæt eventuelt selv 😉 Det hænder også, at vi kværner en Netflix-serie, mens vi trykker bland selv-slik ind.

Eller også blogger jeg. For hvis du tror, jeg er ny i bloggergamet, tager du fuldstændig fejl. Også selv om jeg i skrivende stund arbejder på et indlæg, der hedder “Hej Verden!” Jeg har blogget i ti år. Det er mig, der er De Syrlige Drops på Blogger.com. Der har jeg udgivet i alt 662 indlæg.

Min blog er mit kommentarspor til det, jeg ser, hører og oplever. Jeg har en holdning til det meste. Jeg kan være en sur gammel tranlampe. Og uddele verbale stokkeslag og fatwaer til idioter, der fortjener det.

Jeg kan også være en vittig hund og servere spas og skæve indfald.

Jeg er ikke bange for at udstille mine fejl. Heller ikke for at vise kærlighed, respekt og anerkendelse.

Min blog er således en mangesidet buffet.

Og du er mere end velkommen til at guffe i dig 🙂